Her i hytten er der en ret der jævnligt vender tilbage til spisebordet… “Tinas ris”!


I al sin enkelhed er det bare 2 løg, 3 dl. grødris der svitses i lidt olie med en slat karry og muskat.

Herefter hakkes et par røde peberfrugter i sammen med 400 g spinat og der hældes noget bouillon ved. Så skal det hele bare simre og der spædes jævnligt op med væske, så det ikke brænder på.

Smag til med salt, peber, honning og chili og smid en ordentlig portion rejer eller krebsehaler i når du har taget gryden af blusset.

Vupti! Lækker aftensmad med et godt brød og en klat creme fraiche til…